Lokalhistorisk forening for Hammerum og Gjellerup sogn, var ikke helt bevidst om hvilket scoop, den gjorde, da den bestilte et lokalt besøg hos Egetæpper. Besøget, som var et led i temaet "Kend dit sogn", blev ikke bare et overtegnet tilløbsstykke, men faldt meget tæt sammen med Egetæppers 75 års jubilæum. Jubilæumsbogen var netop udgivet som en jubilæumsoverraskelse til samtlige medarbejdere og de få, der havde fået lejlighed til at kigge i den, var ekstra spændte.
Fra starten var antallet begrænset til et halvt hundrede gæster, men med velvillighed fra Egetæpper skaffede man en ekstra rundviser, så man kunne lave tre rundvisninger samtidigt.
CSR Manager Jan Ladefoged indledte besøget med at byde velkommen og gav udtryk for, at det glædede fabrikken at vise sig frem for et lokalt publikum. Efterfølgende gav han en kort introduktion med forskellige faktuelle data. Jan Ladefoged slog fast, at Egeæpper er et Herning firma. Det har hovedkontor i Herning, og det agter at blive i Herning og dermed Danmark. Det betød ikke, at man ikke kiggede sig omkring. Man har udelukkende produktion i Danmark og en lang række salgskontorer i udlandet. I Herning har man 46.000 m2 under tag og beskæftiger 260 medarbejdere. Derudover har man 27.000 m2 i Gram, hvor 60 personer er beskæftiget. Bentzon Carpets i Røjle ved Middelfart og Litspin er andre danske afdelinger. Garnspinderiet i Vejle havde man af gode grunde måttet flytte til Litauen sidste år. Af det fremviste kort fremgik det, at man har 9 salgskontorer og ca. 60 distributører og agenter fordelt over hele verden - ikke mindst i Asien.
Modsat, hvad man ofte hører, når fabrikker outsourcer, var det ikke løndelen, der var den store udfordring. Derimod råvarerne. Man bruger hovedsagelig uld fra New Zealand, da den betragtes som verden bedste.
| Det var dengang da...
Med denne basisviden begav de tre hold sig ud i produktionslokalerne. Man fik forevist showrummet og det spritnye Ege museum. Særligt museet vakte minder hos tidligere medarbejdere eller på anden måde bekendte med fabrikationen. "Det er da...", "det var dengang ... " lød det blandt andet.
I modtagehallen fik man et indtryk af de store mængder råmaterialer, der skal fremskaffes og logistikken bag.
Selve vævehallen med sytten store vævemaskiner og garnruller i lange reoler, samt tusinder af tråde kørende under loftet, ledte tankerne hen på det lokale slogan. Man fristes til at omskrive: "Herning, hvor trådene knyttes" til "Egetæpper, hvor tusinder tråde samles". Sættes en vævemaskine til at have 1500 nåle i gennemsnit og dermed 1500 trådtilførsler, giver sytten maskiner noget at holde styr på. Det svarer til en kapacitet på 40 - 60.000 m2 nye tæpper pr. uge pr. maskine, hvilket bringer Egetæpper ind på pladsen som verdens 20. største tæppefabrik, når det gælder omsætning.
Lagerhallen imponerede med sin størrelse. For altid at være klar til at modtage sidste øjebliksordre, producerer man alt som hvid lagervare, der hurtigt kan farves. Specielt til hotelbyggerier fremkommer ordrerne ofte med kort varsel. Med et lager på ca. 60.000 m2 halvfabrikata fordelt som ca. 80% syntetiske tæpper og 20% uldtæpper, er man altid vel forberedt.
| Avanceret farveprinter
I farverihallen så man den ca. 120m lange farvemaskine. Den klipper og finpudser ulden, indfarver tæpperne, og lægger latex-bund på i en og samme omgang. Hjertet er naturligvis den indbyggede "farveprinter", af hvilken der kun findes to i Europa. Farveprinteren har 12 farver, og der er i alt 40.000 dyser. Samtidig er netop denne farvemaskine, hvortil man har millioner af mønstre liggende i databasen, den direkte årsag til, at man kan levere et ønsket produkt med få dages varsel.
Foruden de robotbaserede maskiner blev forsamlingen orienteret om, fabrikkens miljøprogram. Restgarner bliver genanvendt. Overskudsfarver og kemikalier bliver genindvundet fra vaskeanlægget mv. Man arbejder ihærdigt på at ændre udtrykket fra "Vugge til grav" til fra "Vugge til vugge", hvor alt kan genanvendes. Under det efterfølgende kaffebord blev orienteret om nye tiltag. F.eks. arbejdede man på kollektioner bestående af tæppefliser. Heri ser man en større fremtid grundet problemer med at få de store ruller op i højhuse samt arbejdsmiljøet. Rullerne er fysisk krævende for tæppelæggerne.
Desuden krydredes afslutningen med et par af de evigunge historier som: Da man i sin tid fik lavet tegninger til et højlager. Det blev et stort og dyrt projekt, der aldrig blev realiseret. Bindet med tegninger og beregninger kom til at stå på kontoret, hvor det blev brugt som bogstøtte. Som sagt formentlig verdens dyreste bogstøtte.
|
