Af Kristian Graversgaard
Lokalhistorisk forening for Gjellerup sogn skaffer problemer for sig selv. Man har åbenbart sammensat et sæsonprogram, der vækker interesse ud over, hvad evt. deltagerbegrænsninger kan rumme. Således var nyligt afholdte tur til Møltrup lukket for tilmelding, inden den skulle annonceres. Af foreningens ca. 200 medlemmer havde 50 forventningsfulde personer allerede forhåndstilmeldt sig.
Bestyrelsen havde entreret med Svend Aage Madsen fra Timring som omviser. Han havde brugt tre år på loftet i hovedbygningen og gennemlæst metervis af gamle arkiver for at skrive en bog om livet på Møltrup optagelseshjem i anledning af dets 100 års jubilæum i 2012. Med den erhvervede historiske viden og megen humor iblandet, fik han mange til at føle, at en aften kan være utrolig kort. Svend Aage Madsen be sin rundvisning ved Timring kirke med at fastslå: Møldrup hovedgård og kirken hører sammen. Man kan ikke nævne den ene uden også at nævne den anden.
Kirken, der kan føres tilbage til 11-12-hundredtallet, bestod oprindelig kun af koret og skibet. Senere kom både et våbenhus og et tårn til. Sidstnævnte blev dog pillet ned igen 1722. Med knap 40 husstande i sognet til at betale kirketiende, var der ikke råd til en restaurering.
Hvornår kirken overgik til Møldrup gods er ikke helt klart, men 1656 var Anne Dyre Kirkeværge, og 1685 overtog Christen de Linde Møldrup, hvorefter tre år senere gav det en klokke. | Men det fattige sogn var en belastning. 1787 var der stadig kun 45 til at betale den tiende, godset som ejer af kirken havde ret til at opkræve. 1880 var godset så økonomisk trængt at en nedrivning af kirken blev besluttet. Så galt gik det dog ikke, og problemet fik sin løsning 1909. Godset skænkede simpelthen kirken til menighe og slap derved for yderligere økonomiske problemer. Efter den forhistoriske gennemgang i kirken blev kirkegården forevist. Man så de ca. 140 fuldstændig ens gravsteder for tidligere beboere på optagelseshjemmet, samt sted over Herning museums grundlægger. J.A. Trøstrup. Efter kirken kørte man til Møltrup optagelseshjem og fik den historiske baggrund for hovedgården, hvis historie går tilbage til ca. 1400. Efter denne grundige introduktion blev man orienteret om, hvordan herregården i dag virker som optagelseshjem for mænd på livets skyggesider. Møltrup hed oprindelig Male Sted, hvilket betød Mølle Sted. Da ordet Sted ofte blev skiftet ud med drug eller strop ved bebyggelser uden for landsbyen, opstod navnet Møldrup — nu Møltrup. Herregårdens hovedbygning er fra 1700-tallet, og blev restaureret 1773-1777, hvorfra den originale hoveddør er bevaret.
Møltrup optagelseshjem startede 1912 på initiativ af fængselspræsten Johannes Munck, der til formålet modtog en privat donation på 100.000 kr. Den gang havde man plads til 115 hjemløse mænd. I dag har man plads til 140, men kommer der en ind gennem hovedporten med en bylt under armen, finder man også en ekstra plads.
| Til sidstnævnte ekstra fundet plads blev understreget, at Møltrup ikke er et hjem for kristne mennesker, men et kristent hjem for alle mennesker. Der stilles kun tre krav: Man må ikke nyde spiritus.
Man skal passe på hinanden, og man skal yde en arbejdsindsats efter evner. Man tilstræber at hjælpe beboerne, så opholdet bliver kortvarigt og max. et halvt år, inden de igen kan klare sig selv og udsluses. Men der findes eksempler på enkelte, der kan se tilbage på perioder på over ti år. Og flere er gengangere med mange ophold. Enkelte vender endog tilbage for at tilbringe sine sidste dage på stedet, og blive begravet blandt kendte venner på kirkegården.Dagligdagen på gården kræver som nævnt, at man er aktiv og arbejder. Til det formål har man foruden 15.500 kvm bygningerne at vedligeholde 165 ha landbrugsjord og skov. Da man næsten altid har de forskellige ekspertiser blandt beboerne, er man stort set selvhjulpen inden for alt. Til daglig drives landbruget med ca. 70 malkekøer og frilandsgrise. Herudover findes gartneri, savværk samt fremstilling af engangs paller mv. Viggos savværk, som navneskiltet lyder på, blev moderniseret, da en anonym person bad om en rundvisning og ugen efter lod en check på 500.000 kr. dumpe ned i postkassen. Man ved kun han hedder Viggo og stammer fra Holstebro.
Den udbytterige aften blev afsluttet med kaffe i spisesalen, hvor foreningens formand måtte beklage, at næste arrangement på Egetæpper allerede er fuldtegnet, skønt man har sikret sig med to rundvisere. |
